Kære BLOG-læsere!
Nu er det allerede længe siden, kommunalvalget blev afviklet. Jeg fik 118 personlige stemmer, og Vordingborg Kommune fik ikke nyt flertal i kommunalbestyrelsen. Jeg er både beæret over og glad for den tillid de 118 mennesker har vist mig, men det var ikke nok til en plads i kommunalbestyrelsen. Selvom jeg brugte meget tid på valgkampen og næsten sled et par sko op, så er det alligevel en slags lettelse, jeg ikke blev valgt ind. Havde Bo Manderup fået borgmesterkæden, så kunne det have været rigtig spændende og sjovt og perspektivrigt, men det fik han ikke, så suppegryden kommer til at koge videre på den hidtidige substans, og det er jeg blevet forskånet for at være med til. Jeg har nu afbestilt "Sjællandske" som udtryk for, jeg ikke længere har eller ser en tilknytning til Vordingborg Kommune. Det betyder stadig ikke, jeg forlader egnen. Jeg har tilknytning til egnen, til Præstø, til Bogø, til alle de gode mennesker, jeg har lært at kende i Venstre, i Soroptimisterne, i Roklubben, ved islænderhestene o.s.v. Og jeg er stadig bjergtaget af den smukke natur og den stærke kulturarv, - det kan ingen kommunal problemstilling tage fra mig. Life goes on, det gør kommunens, og det gør mit.
Valgkampen blev en lærerig proces, ikke mindst fordi jeg lærte mig selv bedre at kende. Det var en overvindelse at gå ud i det offentlige rum med lokalpolitiske holdninger og for mig er det somom, processen har lagt en ekstra dimension til min personlighed, en afklaring.
Jeg vil takke alle for støtte og opbakning, for samarbejde og herlige stunder.
De bedste hilsner fra Pia
mandag den 30. november 2009
lørdag den 31. oktober 2009
Læserbrev: Kvinder skal vælges - ikke sælges
Kun 27% af kommunalbestyrelsen udgøres af kvinder i dag.
Derfor:
kvinder, stem på kvinder d. 17.11. Bryd vaner, mønstre, magtpositioner og stem på en kvinde.
Det nære, børnene, de ældre, vores husholdning og husholdningsøkonomien ligger under huden på kvinder.
Når jeg har haft lavvande i den hjemlige økonomi, har jeg vendt situationen med snusfornuft. Det er kvinder gode til. Både ude og hjemme.
Små 100 år efter kvinder fik valgret vil det være super, hvis halvdelen af Kommunalbestyrelsens medlemmer blev kvinder. Muligheden er der nu.
Selvfølgelig deltager også jeg i initiativer for at standse handel med kvinder i hele verden, for kvinder skal vælges – ikke sælges.
Derfor:
kvinder, stem på kvinder d. 17.11. Bryd vaner, mønstre, magtpositioner og stem på en kvinde.
Det nære, børnene, de ældre, vores husholdning og husholdningsøkonomien ligger under huden på kvinder.
Når jeg har haft lavvande i den hjemlige økonomi, har jeg vendt situationen med snusfornuft. Det er kvinder gode til. Både ude og hjemme.
Små 100 år efter kvinder fik valgret vil det være super, hvis halvdelen af Kommunalbestyrelsens medlemmer blev kvinder. Muligheden er der nu.
Selvfølgelig deltager også jeg i initiativer for at standse handel med kvinder i hele verden, for kvinder skal vælges – ikke sælges.
Vækst og virksomheder
I går var jeg med en håndfuld Venstrekolleger rundt i kommunen for at gøre opmærksom på os, på Venstre, på vores politik og - for mit vedkommende - for at få kvinder i tale. Få kvinder til at vælge kvinder d. 17.11.
Jeg kom i snak med en dame et sted om de interesseområder, jeg gerne vil arbejde ekstraordinært med, hvis jeg kommer i kommunalbestyrelsen: udvikling af erhvervslivet, flere arbejdspladser til kommunen, flere skattekroner i kommunekassen. Damen mente ikke, "det er vejen frem", og hun spurgte mig, hvor de nye virksomheder skulle have til huse. Dér fangede hun mig på en måde på et svagt ben, for jeg svarede ikke ordentligt, klart og tydeligt. Je ville gerne have svaret:
kommunen skal for det første sikre, det er attraktivt at etablere virksomhed her, både for virksomhederne og for de familier, der skal flytte hertil. Sikre økonomisk attraktive forhold til nye virksomheder. Dernæst skal kommunen arbejde på en agressiv markedsføringspolitik, så specifikke virksomheder bliver opmærksomme på, det rent faktisk er muligt at finde sig godt til rette som virksomhed her. Der er masser af privatejede m2 under tag, som i dag står ubenyttede hen - det er synergien omkring mulighederne, der skal skubbes i gang.
Jeg kom i snak med en dame et sted om de interesseområder, jeg gerne vil arbejde ekstraordinært med, hvis jeg kommer i kommunalbestyrelsen: udvikling af erhvervslivet, flere arbejdspladser til kommunen, flere skattekroner i kommunekassen. Damen mente ikke, "det er vejen frem", og hun spurgte mig, hvor de nye virksomheder skulle have til huse. Dér fangede hun mig på en måde på et svagt ben, for jeg svarede ikke ordentligt, klart og tydeligt. Je ville gerne have svaret:
kommunen skal for det første sikre, det er attraktivt at etablere virksomhed her, både for virksomhederne og for de familier, der skal flytte hertil. Sikre økonomisk attraktive forhold til nye virksomheder. Dernæst skal kommunen arbejde på en agressiv markedsføringspolitik, så specifikke virksomheder bliver opmærksomme på, det rent faktisk er muligt at finde sig godt til rette som virksomhed her. Der er masser af privatejede m2 under tag, som i dag står ubenyttede hen - det er synergien omkring mulighederne, der skal skubbes i gang.
tirsdag den 20. oktober 2009
Læserbrev
Ildsprudlende V-ledelse.
Til Henrik Bøgvad, som i et læserbrev d. 16.10. leger med ord og bogstaver og bl.a. mener, at Venstres spidskandidat fremturer.
Som jeg har skrevet tidligere, er det godt, at den nuværende kommunalbestyrelse i enighed har vedtaget budgettet. Men det ændrer ikke ved, at Venstre mener, kommunen trænger til en ny politisk ledelse for at styre økonomien.
Kandidater, der endnu ikke er med på vognen, repræsenterer ny energi, nye visioner, nye kræfter og nye arbejdsmetoder.
Det forvirrer dig måske, når vi tænker nyt og progressivt, men det er demokratiets vilkår, at den mulighed er til stede, hvis vælgerne vil det.
Vi tror på vælgernes dømmekraft og på Venstres fremgang.
Til Henrik Bøgvad, som i et læserbrev d. 16.10. leger med ord og bogstaver og bl.a. mener, at Venstres spidskandidat fremturer.
Som jeg har skrevet tidligere, er det godt, at den nuværende kommunalbestyrelse i enighed har vedtaget budgettet. Men det ændrer ikke ved, at Venstre mener, kommunen trænger til en ny politisk ledelse for at styre økonomien.
Kandidater, der endnu ikke er med på vognen, repræsenterer ny energi, nye visioner, nye kræfter og nye arbejdsmetoder.
Det forvirrer dig måske, når vi tænker nyt og progressivt, men det er demokratiets vilkår, at den mulighed er til stede, hvis vælgerne vil det.
Vi tror på vælgernes dømmekraft og på Venstres fremgang.
lørdag den 10. oktober 2009
Cykeltur på Møn
På initiativ af det legendariske Steffensen-par på Møn afvikledes i dag kl. 13.00-ca. 15.30 en cykeltur fra Stege til Dronning Alexandrines Bro tur/retur. Med folketingsmedlem Karsten Nonbo i spidsen var det hensigten endnu engang at markere det akutte behov for cykelstier på Møn og for den sags skyld i hele Vordingborg Kommune, mener jeg. Vi var en go` del folk med forskellig partipolitisk tilhørsforhold og nogle, der ikke markerede sig i partifarver. Næsten alle med cykelhjelm. Bagefter en til lejligheden indrettet grøn traktor med anhænger og flag cyklede vi fra Stege til broen og retur. På tilbagevejen i stiv sidevind, så hvis man havde loppet den af på udvejen, mælkesyrede benene godt til på tilbageturen.
Det var rigtig hyggeligt at sludre med den ene og den anden på kryds og tværs. Der hersker ikke den mindste tvivl i mit sind om, at cykelsti-behovet skal have allerstørste prioritet i den kommende kommunabestyrelse.
Det var rigtig hyggeligt at sludre med den ene og den anden på kryds og tværs. Der hersker ikke den mindste tvivl i mit sind om, at cykelsti-behovet skal have allerstørste prioritet i den kommende kommunabestyrelse.
onsdag den 30. september 2009
Blokpolitik?!
I "Sjællandske" skriver SF`er Lena Schroll i et læserbrev afslutningsvist, at hun undres over hvorvidt, der føres BLOKPOLITIK af værste skuffe som på Christiansborg i Vordingborg Kommunalbestyrelse. Jeg vil opfordre Lena Schroll til at rette det spørgsmål direkte til den flertalsgruppe, som har den reelle magt i kommunalbestyrelsen p.t., med socialdemokratiet i spidsen. Vend blikket indad i stedet for udad desangående. Og som jeg har sagt tidligere i valgkampen: det bedste forsvar er angreb!
Læserbrev d. 30.9.2009
Budgetforlig.
Det er godt, den siddende kommunalbestyrelse har været i stand til at finde sammen om et budgetforlig. Ros for det.
Men det ændrer ikke ved, at det er budgetstyringen, der er den vanskelige øvelse. Og det er budgetstyring, Henrik Holmer ikke kan håndtere.
Borgmesteren er som en holdkaptajn for os alle. En holdkaptajn, der mener at … det skal nok gå … og … jeg er nødt til at tro på det … er bare ikke god nok!
Kommunens holdkaptajn skal ikke tro, han skal lede. Holdkaptajnen skal gå foran, have overblik, have visioner, brænde igennem og tage de tunge beslutninger, også når det er den allernærmeste medarbejder, der skal til den svære samtale, f.eks. en kommunaldirektør.
Henrik Holmer har haft 4 år – og som holdkaptajn har han ikke klaret opgaven.
Vordingborg Kommune skal have udsyn og satse benhårdt på tilførsel af nye private arbejdspladser, for at sikre nye skatteindtægter.
I Venstre mener vi, at kommunen skal have ny politisk ledelse i forbindelse med kommunalvalget d. 17.11.
Venstre er det bæredygtige alternativ, og det håber vi, at flertallet af stemmeberettigede borgere har øje for.
Pia Dahl
Adelgade 41, 1. sal
4720 Præstø
Kandidat til kommunalvalget for Venstre
Det er godt, den siddende kommunalbestyrelse har været i stand til at finde sammen om et budgetforlig. Ros for det.
Men det ændrer ikke ved, at det er budgetstyringen, der er den vanskelige øvelse. Og det er budgetstyring, Henrik Holmer ikke kan håndtere.
Borgmesteren er som en holdkaptajn for os alle. En holdkaptajn, der mener at … det skal nok gå … og … jeg er nødt til at tro på det … er bare ikke god nok!
Kommunens holdkaptajn skal ikke tro, han skal lede. Holdkaptajnen skal gå foran, have overblik, have visioner, brænde igennem og tage de tunge beslutninger, også når det er den allernærmeste medarbejder, der skal til den svære samtale, f.eks. en kommunaldirektør.
Henrik Holmer har haft 4 år – og som holdkaptajn har han ikke klaret opgaven.
Vordingborg Kommune skal have udsyn og satse benhårdt på tilførsel af nye private arbejdspladser, for at sikre nye skatteindtægter.
I Venstre mener vi, at kommunen skal have ny politisk ledelse i forbindelse med kommunalvalget d. 17.11.
Venstre er det bæredygtige alternativ, og det håber vi, at flertallet af stemmeberettigede borgere har øje for.
Pia Dahl
Adelgade 41, 1. sal
4720 Præstø
Kandidat til kommunalvalget for Venstre
fredag den 11. september 2009
Stem på mig d. 17.11. fordi ...
Du skal stemme på mig, fordi jeg brænder for ”at gøre en forskel”
Du skal stemme på mig, fordi jeg er sprængfuld af energi
Du skal stemme på mig, fordi jeg har mit virke i hele kommunen
Du skal stemme på mig, fordi jeg er kvalificeret med faglig indsigt i
· daginstitutionsområdet / pædagogik
· skoleområdet / pædagogik
· kultur- og fritidsområdet
· erhvervslivsvilkår
· internationale aspekter
Jeg vil arbejde …
- for en helstøbt, sammenhængende kommune, fordi jeg selv bor i- og bruger hele kommunen
- for optimale vilkår for etablering af nye arbejdspladser, fordi vi ikke altid ”gider” tale om besparelser men hellere om indtægter
- for sammenhæng mellem erhverv-udvikling-kultur-turisme, fordi det giver pote at have højt til loftet, ranke ryggen og turde tænke både stort og sammenhængende – det er til nytte for os alle!
- for flere cykelstier, fordi jeg selv kender forholdene for cykler i vores kommune i dag, - det er sundt at cykle, vores unger skal kunne færdes uhindret på cykel overalt, det er en god co2-besparende tanke, og så er det oplagt at arbejde for, at vi alle kan nyde vores 385km kyststrækning på vores cykler
- for sund økonomistyring, fordi kun med tryghed i ansættelsen kan medarbejderne blomstre. Vi vil have tryghed i denne kommune!
- for tillid og medansvar frem for kontrol og topstyring på kommunens arbejdspladser - jeg har selv været ansat i kommunen, så jeg kan bruge mine erfaringer til at bidrage til forbedringer.
Og så er det vigtigt med flere kvinder i politik, synes jeg. Hvad synes du?
Læs mere her på http://piadahl.blogspot.com/ og gi` din mening til kende
Du skal stemme på mig, fordi jeg er sprængfuld af energi
Du skal stemme på mig, fordi jeg har mit virke i hele kommunen
Du skal stemme på mig, fordi jeg er kvalificeret med faglig indsigt i
· daginstitutionsområdet / pædagogik
· skoleområdet / pædagogik
· kultur- og fritidsområdet
· erhvervslivsvilkår
· internationale aspekter
Jeg vil arbejde …
- for en helstøbt, sammenhængende kommune, fordi jeg selv bor i- og bruger hele kommunen
- for optimale vilkår for etablering af nye arbejdspladser, fordi vi ikke altid ”gider” tale om besparelser men hellere om indtægter
- for sammenhæng mellem erhverv-udvikling-kultur-turisme, fordi det giver pote at have højt til loftet, ranke ryggen og turde tænke både stort og sammenhængende – det er til nytte for os alle!
- for flere cykelstier, fordi jeg selv kender forholdene for cykler i vores kommune i dag, - det er sundt at cykle, vores unger skal kunne færdes uhindret på cykel overalt, det er en god co2-besparende tanke, og så er det oplagt at arbejde for, at vi alle kan nyde vores 385km kyststrækning på vores cykler
- for sund økonomistyring, fordi kun med tryghed i ansættelsen kan medarbejderne blomstre. Vi vil have tryghed i denne kommune!
- for tillid og medansvar frem for kontrol og topstyring på kommunens arbejdspladser - jeg har selv været ansat i kommunen, så jeg kan bruge mine erfaringer til at bidrage til forbedringer.
Og så er det vigtigt med flere kvinder i politik, synes jeg. Hvad synes du?
Læs mere her på http://piadahl.blogspot.com/ og gi` din mening til kende
fredag den 4. september 2009
Cykelstier
Det er sjovt som de cykelstier forfølger mig - eller der ér simpelthen enormt brug for cykelstier i hele kommunen. Forleden var jeg rundt her i Præstø med mine BLOG-visitkort, og jeg faldt i snak med et par, som netop var kommet hjem fra en ferie på Aaland. De fortalte, at på Aaland er hele spørgsmålet om cykelstier klaret i en meget fin helhedsløsning.
Jeg véd godt, at vejene i kommunen for en del er statsveje, men - igen - dialog og udveksling med staten må kunne intensiveres. Det er påtrængende med cykelstier overalt. For turisterne, for børnene, for fritidslivet ... kort sagt: for os allesammen.
Jeg véd godt, at vejene i kommunen for en del er statsveje, men - igen - dialog og udveksling med staten må kunne intensiveres. Det er påtrængende med cykelstier overalt. For turisterne, for børnene, for fritidslivet ... kort sagt: for os allesammen.
torsdag den 27. august 2009
Afghanistan og folketingsvalg i Danmark
Forleden dag blev jeg afæsket en holdning til danske soldaters tilstedeværelse og deltagelse i krigen i Afghanistan. Jeg burde i henhold til min diskussionspartner mene, de danske soldater ikke har nogetsomhelst at gøre dér, og kun så længe de er der, er den danske deltagelse set fra en dansk synsvinkel tålt og bakket op at den danske befolkning.
Diskussionen blev lidt knastet, for jeg ønskede egentligt ikke at tage del i den, og som et sidste forsøg på at få sat de rigtige spørgsmål i perspektiv strandede diskussionen på spørgsmålet om, hvorvidt jeg sætter mit kryds til folketingsvalg efter hvilke kandidater, der går ind for dansk deltagelse i krig på fremmed jord.
Men hvad mener jeg egentligt? Og på hvilket grundlag danner jeg min mening?
Den viden, jeg indhøster gennem medierne, er efter min erfaring ikke godt nok funderet og nuanceret nok til, at jeg kan tage stilling i så store spørgsmål. Og da medierne i disse spørgsmål er mine eneste sandhedsvidner, er jeg ilde stedt.
Efter nogle dages overvejelser kom jeg frem til følgende indlæg til diskussionen, som konkret var døet ud, men som stadig roder rundt i mine tanker:
Når jeg sætter mit kryds til valget, uanset om det er kommunalvalget, folketingsvalget eller valg til EU, tager jeg efter bedste evne og måske ret intuitivt stilling til, hvilken kandidat jeg har tillid til. Tillid er nøgleordet. Tror jeg på, at den-og-den kandidat vil kunne navigere de store, principielle problemer, han/hun vil blive konfronteret med de følgende 4 år, på en måde, som jeg kan have tillid til, - så er krydset sat. Med andre ord, så er mit kryds ikke specielt betinget af enkeltsager eller enkeltspørgsmål, men af en grundlæggende tillid, som naturligvis er baseret på et her-og-nu billede og indtryk af kandidaten.
M.h.t. Afghanistankrigen, så er den umådeligt vanskelig. Hvor nemt er det ikke bare at sige, Danmark skal ud, og skulle aldrig have været der! Vi har ikke noget at gøre der, og i øvrigt er Danmark ikke større end et knappenålshoved på verdenskortet. Er det bedre at hjælpe flygtninge og asylansøgere her i knappenålshovedlandet end at bruge penge og menneskeliv på at hjælpe til at finde en vej til demokrati eller i det mindste bidrage til at kvinderne kan få burkaen af og pigebørnene kan komme i skole i et fjernt land? Hvordan kan knappenålshovedlandet bedst gøre gavn i verden? Og hvad sker der rent faktisk derude? Er det bedst at slå dørene op for folk, der er i nød og som tvingende nødvendigt skal have husly, eller er det bedre at finde små, koncentrerede pletter på verdenskortet, hvor Danmark virkelig kan bidrage til at gøre en forskel. For børn, for kvinder, for økonomi, for fred, for frihed, for demokrati, for familier ... Eller er det ikke et enten/eller?
Jeg mener ikke, danskerne og Danmark med dum retorik skal være kliché- eller kitsch-danskere. Danmark har altid været under kulturel, sproglig og økonomisk indflydelse udefra, fra kongehus til roemark, og det skal vi fortsat være. Men vi skal ikke være dum-naive i vores billede af, hvad vi kan udrette i den store verden. Lad os handle humant med en afklaret præcision, lad os løfte sammen med andre nationer, og have tillid til at andre nationer også kan gøre forskel.
Derudover er der bare at sige, at her i landet skal alle naturligvis holde sig indenfor lovens rammer. Det er demokratiets vilkår. Er du utilfreds med dem, der bestemmer, - så sæt dit kryds et andet sted næste gang.
Diskussionen blev lidt knastet, for jeg ønskede egentligt ikke at tage del i den, og som et sidste forsøg på at få sat de rigtige spørgsmål i perspektiv strandede diskussionen på spørgsmålet om, hvorvidt jeg sætter mit kryds til folketingsvalg efter hvilke kandidater, der går ind for dansk deltagelse i krig på fremmed jord.
Men hvad mener jeg egentligt? Og på hvilket grundlag danner jeg min mening?
Den viden, jeg indhøster gennem medierne, er efter min erfaring ikke godt nok funderet og nuanceret nok til, at jeg kan tage stilling i så store spørgsmål. Og da medierne i disse spørgsmål er mine eneste sandhedsvidner, er jeg ilde stedt.
Efter nogle dages overvejelser kom jeg frem til følgende indlæg til diskussionen, som konkret var døet ud, men som stadig roder rundt i mine tanker:
Når jeg sætter mit kryds til valget, uanset om det er kommunalvalget, folketingsvalget eller valg til EU, tager jeg efter bedste evne og måske ret intuitivt stilling til, hvilken kandidat jeg har tillid til. Tillid er nøgleordet. Tror jeg på, at den-og-den kandidat vil kunne navigere de store, principielle problemer, han/hun vil blive konfronteret med de følgende 4 år, på en måde, som jeg kan have tillid til, - så er krydset sat. Med andre ord, så er mit kryds ikke specielt betinget af enkeltsager eller enkeltspørgsmål, men af en grundlæggende tillid, som naturligvis er baseret på et her-og-nu billede og indtryk af kandidaten.
M.h.t. Afghanistankrigen, så er den umådeligt vanskelig. Hvor nemt er det ikke bare at sige, Danmark skal ud, og skulle aldrig have været der! Vi har ikke noget at gøre der, og i øvrigt er Danmark ikke større end et knappenålshoved på verdenskortet. Er det bedre at hjælpe flygtninge og asylansøgere her i knappenålshovedlandet end at bruge penge og menneskeliv på at hjælpe til at finde en vej til demokrati eller i det mindste bidrage til at kvinderne kan få burkaen af og pigebørnene kan komme i skole i et fjernt land? Hvordan kan knappenålshovedlandet bedst gøre gavn i verden? Og hvad sker der rent faktisk derude? Er det bedst at slå dørene op for folk, der er i nød og som tvingende nødvendigt skal have husly, eller er det bedre at finde små, koncentrerede pletter på verdenskortet, hvor Danmark virkelig kan bidrage til at gøre en forskel. For børn, for kvinder, for økonomi, for fred, for frihed, for demokrati, for familier ... Eller er det ikke et enten/eller?
Jeg mener ikke, danskerne og Danmark med dum retorik skal være kliché- eller kitsch-danskere. Danmark har altid været under kulturel, sproglig og økonomisk indflydelse udefra, fra kongehus til roemark, og det skal vi fortsat være. Men vi skal ikke være dum-naive i vores billede af, hvad vi kan udrette i den store verden. Lad os handle humant med en afklaret præcision, lad os løfte sammen med andre nationer, og have tillid til at andre nationer også kan gøre forskel.
Derudover er der bare at sige, at her i landet skal alle naturligvis holde sig indenfor lovens rammer. Det er demokratiets vilkår. Er du utilfreds med dem, der bestemmer, - så sæt dit kryds et andet sted næste gang.
fredag den 21. august 2009
Hårbølle Havn
I går cyklede jeg fra Bogø til Hårbølle Havn. En dejlig tur på 18 km t/r. Kort før havnen talte jeg med en en flink dame. Vi talte om min BLOG og årsagen til, jeg har oprettet den: at få folk i tale, at få mulighed for at lytte til, "hvad der rører sig", at komme i dialog. Det blev en rigtig god snak. Vi var enige om, der skal mere erhvervsliv til kommunen, der skal udvikles en energi og et image, som får virksomheder til at slå sig ned i vores kommune. Vi talte både om Sønderborg og Herning som gode forbilleder.
Derudover fik jeg at vide, at der er et stort behov for cykelstier på Møn! Uanset om cykelstierne er med medvind eller modvind, så er der brug for dem på Møn.
Da jeg cyklede hjem til Bogø havde jeg medvind, bilerne susede tæt forbi mig, og strækningen var om muligt endnu smukkere, når jeg ikke skulle trampe så hårdt i pedalerne, fordi vinden var med mig.
Derudover fik jeg at vide, at der er et stort behov for cykelstier på Møn! Uanset om cykelstierne er med medvind eller modvind, så er der brug for dem på Møn.
Da jeg cyklede hjem til Bogø havde jeg medvind, bilerne susede tæt forbi mig, og strækningen var om muligt endnu smukkere, når jeg ikke skulle trampe så hårdt i pedalerne, fordi vinden var med mig.
torsdag den 20. august 2009
Klintholm Havn
Forleden dag var jeg et smut forbi Klintholm Havn og sludrede med forskellige mennesker.
En tysk turist mangler cykelstier - det er simpelthen altfor farligt at cykle på Møn, og det er ærgerligt, for Møn er velegnet til cykelferie.
En tysk turist mangler cykelstier - det er simpelthen altfor farligt at cykle på Møn, og det er ærgerligt, for Møn er velegnet til cykelferie.
onsdag den 19. august 2009
Mit c.v., lidt om øerne og mig selv!
Sådan en BLOG kan læses fra nederst til øverst eller fra øverst til nederst, eller med nedslag på noget, der har interesse. Inden vi når frem til kommunalvalget kan der blive rigtig meget at læse. I dag vil jeg præsentere mig selv nærmere, og det gør jeg så på nedenstående komprimerede c.v.
Som det fremgår af mit indlæg om "Tilflyttere", så har jeg bosat mig i Præstø. Men om sommeren og i mange dejlige stunder i øvrigt året rundt, er jeg i mit sommerhus på Bogø. Jeg overvejer at prøve, om jeg kan beskrive forskellen på at være tilflytter i Præstø og på Bogø. For der ér en forskel på de 2 øer (!). På Bogø har jeg det som "en ål i mudder" ... Morten Korch dukker op på nethinden igen og igen hvor end man spadserer på øen, og der er kik til vand næsten uanset, hvor man går. Jeg bliver simpelthen bare inderligt glad og godt tilpas på Bogø. Det er medvirkende til den gode fornemmelse, at alle hilser på alle. Måske er det kun "sure københavnere", der ikke har opdaget det.
Og så Møn ... ja, jeg tager turen ud til Klinteskoven flere gange om ugen, og nyder i fulde drag vejen gennem hele øen. Stemningen på Møn er noget helt for sig selv. Der er smukt og roligt på en selvfølgelig måde. På hesteryg "bliver jeg væk for mig selv" i den uvirkelige, virkelige natur.
Mine uddannelser
Diplomeksamen og Statsprøvet Musikpædagogisk Eksamen fra Det Jyske Musikkonservatorium, Bifag ved Musikvidenskabeligt Institut, Aarhus Universitet samt Pædagogikum, Cand. Pæd. Mus. fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). Lederkurser: Den sociale Højskole, Den Kommunale Højskole m.fl., ”Lederkur”, forløb over 8 måneder, Lederuddannelse ved Erhvervscenter København / Frederiksberg. Bestået optagelsesprøve til 3 års studium ved Kirkemusikskolen i Roskilde med henblik på et virke som organist efter almindelig pensionsalder.
Min erhvervsmæssige baggrund
Gymnasieadjunkt og musikskolelærer i Ringkøbing i 80`erne, Leder af Herning Musikskole i 10 år, Generalsekretær ved Jeunesses Musicales DK 7 år, Undervisning, coaching, foredrag i erhvervslivet, Studiechef, Fyns Pædagogseminarium med henblik på omlægning af seminariets struktur, Kultur- og Fritidschef i Vordingborg Kommune.
Free lance musiker og underviser m.v.
Balkanmusik i 70`erne, medlem af duo`en Musica Cambiata, ad hoc kurser, undervisning og efteruddannelse: metodik, renæssancemusik m.m. i 17 år, undervisningsforløb v. Social- og Sundhedsskolen i Ringkøbing Amt, dirigeret opsætning af 2 musicals ved Herning Kongres Center, Musikanmelder ved Herning Folkeblad en længere årrække, Dirigent for Tårnbykoret på Amager, Beskikket censor i musik ved læreruddannelsen, Beskikket censor i musik ved pædagoguddannelsen, chefdirigent for 1. Regiments Soldaterforenings Sangkor af 1919, medlem af Klintekongens Spillemænd.
I øvrigt: … vedr. sprog: engelsk og tysk på hverdagsniveau, tysk som ”2. modersmål”
1993 Modtog Herning Kommunes kulturpris
1995 - 1999 Ministerudpeget medlem af Statens Musikråd
2001 - … Bestyrelsesmedlem / Formand, vokalensemblet Musica Ficta
2004 - 2006 Menighedsrådsformand, Sankt Pauls Kirke, Nyboder
… har udgivet 3 bøger ved Folkeskolens Forlag Dansk Sang
… har skrevet anmeldelser ved Musikpædagogernes Fagtidsskrift i mange år
… har udgivet ved www.duetmusik.dk debatbog om sammenspil for musikskoleelever
Læs evt. om essensen i mit speciale fra 2004 på www.PD-MagicFlute.dk om ”Kommunikation fra mol til dur”
Som det fremgår af mit indlæg om "Tilflyttere", så har jeg bosat mig i Præstø. Men om sommeren og i mange dejlige stunder i øvrigt året rundt, er jeg i mit sommerhus på Bogø. Jeg overvejer at prøve, om jeg kan beskrive forskellen på at være tilflytter i Præstø og på Bogø. For der ér en forskel på de 2 øer (!). På Bogø har jeg det som "en ål i mudder" ... Morten Korch dukker op på nethinden igen og igen hvor end man spadserer på øen, og der er kik til vand næsten uanset, hvor man går. Jeg bliver simpelthen bare inderligt glad og godt tilpas på Bogø. Det er medvirkende til den gode fornemmelse, at alle hilser på alle. Måske er det kun "sure københavnere", der ikke har opdaget det.
Og så Møn ... ja, jeg tager turen ud til Klinteskoven flere gange om ugen, og nyder i fulde drag vejen gennem hele øen. Stemningen på Møn er noget helt for sig selv. Der er smukt og roligt på en selvfølgelig måde. På hesteryg "bliver jeg væk for mig selv" i den uvirkelige, virkelige natur.
Mine uddannelser
Diplomeksamen og Statsprøvet Musikpædagogisk Eksamen fra Det Jyske Musikkonservatorium, Bifag ved Musikvidenskabeligt Institut, Aarhus Universitet samt Pædagogikum, Cand. Pæd. Mus. fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). Lederkurser: Den sociale Højskole, Den Kommunale Højskole m.fl., ”Lederkur”, forløb over 8 måneder, Lederuddannelse ved Erhvervscenter København / Frederiksberg. Bestået optagelsesprøve til 3 års studium ved Kirkemusikskolen i Roskilde med henblik på et virke som organist efter almindelig pensionsalder.
Min erhvervsmæssige baggrund
Gymnasieadjunkt og musikskolelærer i Ringkøbing i 80`erne, Leder af Herning Musikskole i 10 år, Generalsekretær ved Jeunesses Musicales DK 7 år, Undervisning, coaching, foredrag i erhvervslivet, Studiechef, Fyns Pædagogseminarium med henblik på omlægning af seminariets struktur, Kultur- og Fritidschef i Vordingborg Kommune.
Free lance musiker og underviser m.v.
Balkanmusik i 70`erne, medlem af duo`en Musica Cambiata, ad hoc kurser, undervisning og efteruddannelse: metodik, renæssancemusik m.m. i 17 år, undervisningsforløb v. Social- og Sundhedsskolen i Ringkøbing Amt, dirigeret opsætning af 2 musicals ved Herning Kongres Center, Musikanmelder ved Herning Folkeblad en længere årrække, Dirigent for Tårnbykoret på Amager, Beskikket censor i musik ved læreruddannelsen, Beskikket censor i musik ved pædagoguddannelsen, chefdirigent for 1. Regiments Soldaterforenings Sangkor af 1919, medlem af Klintekongens Spillemænd.
I øvrigt: … vedr. sprog: engelsk og tysk på hverdagsniveau, tysk som ”2. modersmål”
1993 Modtog Herning Kommunes kulturpris
1995 - 1999 Ministerudpeget medlem af Statens Musikråd
2001 - … Bestyrelsesmedlem / Formand, vokalensemblet Musica Ficta
2004 - 2006 Menighedsrådsformand, Sankt Pauls Kirke, Nyboder
… har udgivet 3 bøger ved Folkeskolens Forlag Dansk Sang
… har skrevet anmeldelser ved Musikpædagogernes Fagtidsskrift i mange år
… har udgivet ved www.duetmusik.dk debatbog om sammenspil for musikskoleelever
Læs evt. om essensen i mit speciale fra 2004 på www.PD-MagicFlute.dk om ”Kommunikation fra mol til dur”
mandag den 17. august 2009
Tilflytter...
Jeg er tilflytter - hvad er du?
Jeg flyttede til Præstø vinteren 2006/07 og blev taget helt fantastisk godt i mod. I Roklubben, i forretningerne, i kirken, ja - overalt. Præstø er en vidunderlig købstad, og på et tidspunkt læste jeg i den lokale avis, at gennemsnitslevealderen er højere her, måske fordi her er så usigeligt smukt. Mine jævnlige joggeture ud forbi Nysø og turen ned over Nysøvej med udsigten over fjord, havn og den gamle by eller øen, som jeg kalder den i mit stille sind, giver mig en fornemmelse af, det er helt rigtigt. Her vil jeg gerne blive gammel, omendskønt jeg jo synes, der er mange, mange år til ...
Men samtidig med min begejstring stødte jeg hele tiden på bemærkninger som "vi plejer ...", "ham kender jeg fra ...", "nåh, han er i familie med ...", "ja, det passer til engang da ..." og langsomt fik jeg en fornemmelse af, man ikke helt rigtigt har "ret" til at være en rigtig borger her, når man bare er tilflytter. Jeg overvejede på et tidspunkt til min egen store overraskelse at oprette "Foreningen for tilflyttere, der også har ret til at være her". Foreningens medlemmer skulle så mødes til god spisning jævnligt og sammen opbygge det sammenhold, der kan ligge i at være tilflyttere sammen. De andre har måske indtil videre mere ret til at være her, for de har gået i skole sammen, eller deres forældre har gået i skole sammen, eller de har været til halbal sammen i deres unge dage, eller måske endda ungdomskærester. Tjah, hvorfor egentligt stille op til kommunalvalget, når man bare er tilflytter?
Spørgsmålet minder mig på besynderligste vis om dengang for årtier siden, da min søn som 12årig spurgte mig: "hvorfor holder gamle damer egentligt ikke op med at gøre sig umage for at se godt ud?" ... I mange år derefter spurgte jeg ham, om det nu var "nu", jeg var gammel nok til at holde op med bekymre mig om min fremtoning, indtil han blev voksen og frabad sig at blive konfronteret med spørgsmålet mere.
Jeg er dansker, jeg bor i Præstø. Jeg kom hertil fra en opvækst i Århus, et arbejdsliv i 16 år i henholdsvis Ringkøbing og Herning og efter en årrække i København. Jeg har masser af erfaring, mine venner er spredt ud over landet, og andre lande for den sags skyld, og min familie bor ikke lige om hjørnet. Men jeg har valgt Præstø, og jeg befinder mig utroligt godt her, så jeg har til sinds at blive her. Jeg ser Præstø og hele kommunen med friske øjne og kan sammenholde det, jeg ser, med det, jeg har set andre steder. Det er der god energi i, visioner og nytænkning, nye muligheder, nye ideer. Jeg er spændt på, om borgerne til kommunalvalget tør og vil give plads til os, der er tilflyttere, og til vores borgmesterkandidat, som sandt for dyden har spist kirsebær med de store - det har han blandt andet fået inspiration, viden og netværk ud af. Det er måske uhensigtsmæssigt og udviklingsmæssigt dumt ikke at tage fat i denne chance for at tilføre nyt til vores nødstedte kommune.
Jeg flyttede til Præstø vinteren 2006/07 og blev taget helt fantastisk godt i mod. I Roklubben, i forretningerne, i kirken, ja - overalt. Præstø er en vidunderlig købstad, og på et tidspunkt læste jeg i den lokale avis, at gennemsnitslevealderen er højere her, måske fordi her er så usigeligt smukt. Mine jævnlige joggeture ud forbi Nysø og turen ned over Nysøvej med udsigten over fjord, havn og den gamle by eller øen, som jeg kalder den i mit stille sind, giver mig en fornemmelse af, det er helt rigtigt. Her vil jeg gerne blive gammel, omendskønt jeg jo synes, der er mange, mange år til ...
Men samtidig med min begejstring stødte jeg hele tiden på bemærkninger som "vi plejer ...", "ham kender jeg fra ...", "nåh, han er i familie med ...", "ja, det passer til engang da ..." og langsomt fik jeg en fornemmelse af, man ikke helt rigtigt har "ret" til at være en rigtig borger her, når man bare er tilflytter. Jeg overvejede på et tidspunkt til min egen store overraskelse at oprette "Foreningen for tilflyttere, der også har ret til at være her". Foreningens medlemmer skulle så mødes til god spisning jævnligt og sammen opbygge det sammenhold, der kan ligge i at være tilflyttere sammen. De andre har måske indtil videre mere ret til at være her, for de har gået i skole sammen, eller deres forældre har gået i skole sammen, eller de har været til halbal sammen i deres unge dage, eller måske endda ungdomskærester. Tjah, hvorfor egentligt stille op til kommunalvalget, når man bare er tilflytter?
Spørgsmålet minder mig på besynderligste vis om dengang for årtier siden, da min søn som 12årig spurgte mig: "hvorfor holder gamle damer egentligt ikke op med at gøre sig umage for at se godt ud?" ... I mange år derefter spurgte jeg ham, om det nu var "nu", jeg var gammel nok til at holde op med bekymre mig om min fremtoning, indtil han blev voksen og frabad sig at blive konfronteret med spørgsmålet mere.
Jeg er dansker, jeg bor i Præstø. Jeg kom hertil fra en opvækst i Århus, et arbejdsliv i 16 år i henholdsvis Ringkøbing og Herning og efter en årrække i København. Jeg har masser af erfaring, mine venner er spredt ud over landet, og andre lande for den sags skyld, og min familie bor ikke lige om hjørnet. Men jeg har valgt Præstø, og jeg befinder mig utroligt godt her, så jeg har til sinds at blive her. Jeg ser Præstø og hele kommunen med friske øjne og kan sammenholde det, jeg ser, med det, jeg har set andre steder. Det er der god energi i, visioner og nytænkning, nye muligheder, nye ideer. Jeg er spændt på, om borgerne til kommunalvalget tør og vil give plads til os, der er tilflyttere, og til vores borgmesterkandidat, som sandt for dyden har spist kirsebær med de store - det har han blandt andet fået inspiration, viden og netværk ud af. Det er måske uhensigtsmæssigt og udviklingsmæssigt dumt ikke at tage fat i denne chance for at tilføre nyt til vores nødstedte kommune.
lørdag den 15. august 2009
Læserbrev. Lukkelov. August 2009.
I dag sender jeg et læserbrev til de lokale aviser vedr. en ny Lukkelov:
Læserbrev. Lukkelov. August 2009
Gækken er sluppet løs.
En ny LUKKELOV skal vedtages, og bekymringerne både for de små forretningers overlevelse og for en kirkelig søndagsfred er store.
Men gækken er allerede sluppet løs med de love og regler, vi har i dag, og med det samfund, vi lever i, 2009.
Jeg tror ikke, der er grund til bekymring.
Tag en tur til Hårbølle, Nyord, Borre og – ikke mindst – Bogø By, og bagefter til Stege og Præstø. Overalt ser man viljen til at gøre en forskel, til at sikre lokalområdernes trivsel og relevans gennem butikkernes tilstedeværelse. Man kan købe alt, hvad man har brug for lige fra dagligvarer, fine vine, bøger, modetøj, gummistøvler og handymandens byggematerialer. Og meget mere, for ikke at nævne caféerne, som ligger med udsigt over vand, på Bogø, i Præstø og på Møn.
Vi handler her, hvor vi bor, fordi vi kan lide det, ikke fordi vi er nødt til det, eller fordi vi ellers ville få dårlig samvittighed.
Selv er jeg barn af forældre med et stort engagement i detailbranchen og har således fået branchen og holdningerne ind med modermælken. Selvfølgelig er vilkårene anderledes her på egnen i 2009 sammenlignet med en trikotageforretning i Århus for 40 år siden, det er klart. Men det er ikke mit indtryk, at aktive forretningsfolk har brug for rammestyring for deres forretningsdrift.
Der er heller ikke grund til at nære bekymring for kirken, meditationen, det stille, det indadvendte – alle kan gå i kirke, der er stort set altid åbent. Om søndagen er der særlig god grund til at gå derhen for at høre Guds ord og jage stress og jag på porten.
Det er i bund og grund et spørgsmål om tillid.
Vi finder selv ud af det, der, hvor vi er, hvor vi bor, og i det liv, vi hver især lever.
Jeg køber den bedste kaffe her, hvor jeg bor, når der er åbent i butikken.
På http://piadahl.blogspot.com/ kan man læse om min holdning til andre emner, ligesom jeg meget gerne modtager indlæg med emner, som borgerne ønsker at debattere og få debatteret i forbindelse med valgkampen.
Pia Dahl
Kandidat i Vordingborg for Venstre
http://piadahl.blogspot.com/
Læserbrev. Lukkelov. August 2009
Gækken er sluppet løs.
En ny LUKKELOV skal vedtages, og bekymringerne både for de små forretningers overlevelse og for en kirkelig søndagsfred er store.
Men gækken er allerede sluppet løs med de love og regler, vi har i dag, og med det samfund, vi lever i, 2009.
Jeg tror ikke, der er grund til bekymring.
Tag en tur til Hårbølle, Nyord, Borre og – ikke mindst – Bogø By, og bagefter til Stege og Præstø. Overalt ser man viljen til at gøre en forskel, til at sikre lokalområdernes trivsel og relevans gennem butikkernes tilstedeværelse. Man kan købe alt, hvad man har brug for lige fra dagligvarer, fine vine, bøger, modetøj, gummistøvler og handymandens byggematerialer. Og meget mere, for ikke at nævne caféerne, som ligger med udsigt over vand, på Bogø, i Præstø og på Møn.
Vi handler her, hvor vi bor, fordi vi kan lide det, ikke fordi vi er nødt til det, eller fordi vi ellers ville få dårlig samvittighed.
Selv er jeg barn af forældre med et stort engagement i detailbranchen og har således fået branchen og holdningerne ind med modermælken. Selvfølgelig er vilkårene anderledes her på egnen i 2009 sammenlignet med en trikotageforretning i Århus for 40 år siden, det er klart. Men det er ikke mit indtryk, at aktive forretningsfolk har brug for rammestyring for deres forretningsdrift.
Der er heller ikke grund til at nære bekymring for kirken, meditationen, det stille, det indadvendte – alle kan gå i kirke, der er stort set altid åbent. Om søndagen er der særlig god grund til at gå derhen for at høre Guds ord og jage stress og jag på porten.
Det er i bund og grund et spørgsmål om tillid.
Vi finder selv ud af det, der, hvor vi er, hvor vi bor, og i det liv, vi hver især lever.
Jeg køber den bedste kaffe her, hvor jeg bor, når der er åbent i butikken.
På http://piadahl.blogspot.com/ kan man læse om min holdning til andre emner, ligesom jeg meget gerne modtager indlæg med emner, som borgerne ønsker at debattere og få debatteret i forbindelse med valgkampen.
Pia Dahl
Kandidat i Vordingborg for Venstre
http://piadahl.blogspot.com/
fredag den 14. august 2009
Læserbrev, maj 2009
Læserbrev, maj 2009
Kulturbro, erhvervsliv og udvikling.
Vordingborg Kommune har en unik chance for at sætte sit præg på begrebet ”Femern Bælt, den mentale bro” eller ”Femern Bælt, Kulturbro”.
Om ca. 10 år forventes det at broen over Femern Bælt er åben, og inden da har vi mulighed for at ”opdrage” såvel tyskere, skåninge, jyder som københavnere til at stå af motorvejen hos os for at nyde vores skønne natur, 385km kystlinie og vores helt fantastiske kulturhistorie. For at undgå at trafikken bare kører forbi os mellem København og Berlin/Hamburg, skal vi allerede nu gøre en stor indsats for at komme på landkortet som en centralt placeret kommune, og ikke som et udkantsområde eller slet og ret som en motorvejstrækning.
Vordingborg Kommune har både sekretariatsledelsen for Kulturregion Storstrøm og gode poster i Fonden Femern Bælt, og dermed er vejen banet til at tage førertrøjen på.
Vordingborg Kommune har ikke – som Herning Kommune – til hensigt at kunne ses fra månen, men vi skal både ses og opleves fra alle verdenshjørner, ligesom vi skal flyve højt og stort for at trække flere og mere erhverv til kommunen.
Vordingborg Kommunes økonomiske fremtid skal ikke udelukkende bestå af besparelser, men nok så meget af effektivisering og øgede indtægter.
Pia Dahl
Kandidat til Kommunalvalget
Opstillet for Venstre
Adelgade 41, 1.sal
4720 Præstø
Kulturbro, erhvervsliv og udvikling.
Vordingborg Kommune har en unik chance for at sætte sit præg på begrebet ”Femern Bælt, den mentale bro” eller ”Femern Bælt, Kulturbro”.
Om ca. 10 år forventes det at broen over Femern Bælt er åben, og inden da har vi mulighed for at ”opdrage” såvel tyskere, skåninge, jyder som københavnere til at stå af motorvejen hos os for at nyde vores skønne natur, 385km kystlinie og vores helt fantastiske kulturhistorie. For at undgå at trafikken bare kører forbi os mellem København og Berlin/Hamburg, skal vi allerede nu gøre en stor indsats for at komme på landkortet som en centralt placeret kommune, og ikke som et udkantsområde eller slet og ret som en motorvejstrækning.
Vordingborg Kommune har både sekretariatsledelsen for Kulturregion Storstrøm og gode poster i Fonden Femern Bælt, og dermed er vejen banet til at tage førertrøjen på.
Vordingborg Kommune har ikke – som Herning Kommune – til hensigt at kunne ses fra månen, men vi skal både ses og opleves fra alle verdenshjørner, ligesom vi skal flyve højt og stort for at trække flere og mere erhverv til kommunen.
Vordingborg Kommunes økonomiske fremtid skal ikke udelukkende bestå af besparelser, men nok så meget af effektivisering og øgede indtægter.
Pia Dahl
Kandidat til Kommunalvalget
Opstillet for Venstre
Adelgade 41, 1.sal
4720 Præstø
torsdag den 13. august 2009
I dagbladene er debatten om anonyme sæddonorer blusset op igen. Det er godt - allerede i 2006 gjorde jeg mig nogle tanker om dette spørgsmål og skrev dengang "Anklage". Jeg mener, enhver kvinde er sin egen beslutningstager, hun kan få børn med, hvem hun vil, og hun kan vælge at hemmeligholde faderens identitet, en sag mellem hende og hendes barn i givet fald. Hvis en kvinde ikke kan få børn - eller vil nyde samværet med en mand, for at opnå graviditet, - er kunstig befrugtning for mig o.k., men det er stadig kvindens eget valg og problem. Hun må selv finansiere, og barnet skal pr. lovgivning have mulighed for til hver en tid at finde sin egen komplette identitet.
Anklage.
Vi skriver det moderens år 2040.
I delstaten til Det forenede Europa, ”Danmark”, er der ca. 5000 af ”de kunstige”.
Disse børn og unge er næsten alle opfostret af lesbiske forældre som i 2006 pr. lov i den tidligere suveræne stat, Danmark, fik mulighed for at sætte børn i verden på statens regning ved anvendelse af anonymiseret sæd.
Indtil 2006 var det naturligvis også muligt at befrugte kvinder kunstigt, men det var da udelukkende et anliggende for moderen at stå til ansvar overfor sit eget barn, når barnets behov for at kende den anden genetiske halvdel af sin oprindelse gav sig til kende. Det var mødre, der ikke kunne befrugtes på naturlig vis.
Allerede dengang var det almindeligt kendt, at børn uden fædre på et eller andet tidspunkt viste stor interesse for at finde viden om deres biologiske far. Man producerede TV-serier med autentiske historier om voksne, der søgte deres fædre på hele kloden, om end disse fædre helt bevidst og af egen vilje havde forladt deres børn, mens de var ganske små.
På trods af alle disse følelsesladede tilkendegivelser besluttede det daværende ”Folketing” i den suveræne nation ”Danmark” at indføre en lov efter hvilken lesbiske par kunne få kunstig befrugtning.
Om det var populistiske medløbere, der var fascinerede af de dengang relativt nye teknologiske muligheder, eller det var manglen på vilje til at konsekvensbasere lovgivningen vides ikke. At mændene deltog i det, der siden hen skulle blive deres egen derout i forhold til patriarkatet og kernefamilien som børnenes base, forstår man jo ikke i dag, 34 år senere.
Men at ”de kunstige” i dag anklager beslutningstagerne for dengang pr. lov at blåstemple en sådan måde at stække deres eksistentielle vilkår på, det kunne man vel have forudset. Tidligere begrænsede anklagerne sig til at være anliggender mellem mødre og deres børn, men efter loven i 2006 blev alle borgere i det daværende demokrati ansvarlige for den såkaldt demokratiske beslutning.
”De kunstige” har nu oprettet en forening, som dels påtager sig at opsøge de enkelte folketingsmedlemmer, som stemte for beslutningen, men dem er der ikke mange tilbage af. Hensigten fra foreningens side er at stille disse tidligere MF`ere til ansvar.
Derudover er det foreningens hensigt at yde psykologhjælp til de hårdest ramte, som lider af arvelige sygdomme, der ikke kan belyses hensigtsmæssigt, samt de der simpelthen ikke kan acceptere, de ikke kender deres genetiske halvdel. Og sidst men ikke mindst er det foreningens opgave ved hjælp af forskning i de gamle elektroniske arkiver at forsøge at finde frem til ”de kunstiges” komplette slægtsforhold.
”De kunstige” anklager den gamle stat, Danmark, for den lov, der fratog dem deres eksistentielle ret til at kende deres aner.
Samtidig ser vi i dag med bange anelser de første frustrationer over risikoen for at biologiske halvsøskende mødes og avler børn med hinanden fordi de ikke kender deres aner.
2006
At forestille sig, der bag beslutningstagerne skulle være nogen, der har set deres eget barn opsøge en biologisk far for at få svar på personlige fundamentale spørgsmål er næppe muligt. De vil alle stå på anklagebænken om 34 år. Pia Dahl
Anklage.
Vi skriver det moderens år 2040.
I delstaten til Det forenede Europa, ”Danmark”, er der ca. 5000 af ”de kunstige”.
Disse børn og unge er næsten alle opfostret af lesbiske forældre som i 2006 pr. lov i den tidligere suveræne stat, Danmark, fik mulighed for at sætte børn i verden på statens regning ved anvendelse af anonymiseret sæd.
Indtil 2006 var det naturligvis også muligt at befrugte kvinder kunstigt, men det var da udelukkende et anliggende for moderen at stå til ansvar overfor sit eget barn, når barnets behov for at kende den anden genetiske halvdel af sin oprindelse gav sig til kende. Det var mødre, der ikke kunne befrugtes på naturlig vis.
Allerede dengang var det almindeligt kendt, at børn uden fædre på et eller andet tidspunkt viste stor interesse for at finde viden om deres biologiske far. Man producerede TV-serier med autentiske historier om voksne, der søgte deres fædre på hele kloden, om end disse fædre helt bevidst og af egen vilje havde forladt deres børn, mens de var ganske små.
På trods af alle disse følelsesladede tilkendegivelser besluttede det daværende ”Folketing” i den suveræne nation ”Danmark” at indføre en lov efter hvilken lesbiske par kunne få kunstig befrugtning.
Om det var populistiske medløbere, der var fascinerede af de dengang relativt nye teknologiske muligheder, eller det var manglen på vilje til at konsekvensbasere lovgivningen vides ikke. At mændene deltog i det, der siden hen skulle blive deres egen derout i forhold til patriarkatet og kernefamilien som børnenes base, forstår man jo ikke i dag, 34 år senere.
Men at ”de kunstige” i dag anklager beslutningstagerne for dengang pr. lov at blåstemple en sådan måde at stække deres eksistentielle vilkår på, det kunne man vel have forudset. Tidligere begrænsede anklagerne sig til at være anliggender mellem mødre og deres børn, men efter loven i 2006 blev alle borgere i det daværende demokrati ansvarlige for den såkaldt demokratiske beslutning.
”De kunstige” har nu oprettet en forening, som dels påtager sig at opsøge de enkelte folketingsmedlemmer, som stemte for beslutningen, men dem er der ikke mange tilbage af. Hensigten fra foreningens side er at stille disse tidligere MF`ere til ansvar.
Derudover er det foreningens hensigt at yde psykologhjælp til de hårdest ramte, som lider af arvelige sygdomme, der ikke kan belyses hensigtsmæssigt, samt de der simpelthen ikke kan acceptere, de ikke kender deres genetiske halvdel. Og sidst men ikke mindst er det foreningens opgave ved hjælp af forskning i de gamle elektroniske arkiver at forsøge at finde frem til ”de kunstiges” komplette slægtsforhold.
”De kunstige” anklager den gamle stat, Danmark, for den lov, der fratog dem deres eksistentielle ret til at kende deres aner.
Samtidig ser vi i dag med bange anelser de første frustrationer over risikoen for at biologiske halvsøskende mødes og avler børn med hinanden fordi de ikke kender deres aner.
2006
At forestille sig, der bag beslutningstagerne skulle være nogen, der har set deres eget barn opsøge en biologisk far for at få svar på personlige fundamentale spørgsmål er næppe muligt. De vil alle stå på anklagebænken om 34 år. Pia Dahl
mandag den 10. august 2009
Nu starter vi ...
Kære læsere på min BLOG.
I de kommende dage og uger lægger jeg visitkort rundt i hele kommunen. Her finder man min BLOGadresse og lidt efter lidt håber jeg, der opstår DEBAT på min BLOG frem til kommunalvalget d. 17.11.
Det er min hensigt stort set hver dag at kikke forbi på BLOG`en og lægge tanker og svar ind. Først har jeg lagt min tale fra Sankt Hans Aften ved Gåsetårnet i Vordingborg. Der følger flere generelle og efterhånden også LOKALE synspunkter.
VELKOMMEN fra Pia
I de kommende dage og uger lægger jeg visitkort rundt i hele kommunen. Her finder man min BLOGadresse og lidt efter lidt håber jeg, der opstår DEBAT på min BLOG frem til kommunalvalget d. 17.11.
Det er min hensigt stort set hver dag at kikke forbi på BLOG`en og lægge tanker og svar ind. Først har jeg lagt min tale fra Sankt Hans Aften ved Gåsetårnet i Vordingborg. Der følger flere generelle og efterhånden også LOKALE synspunkter.
VELKOMMEN fra Pia
tirsdag den 7. juli 2009
Sankt Hans d. 23.6.2009, BÅLTALE
Tak til Foreningen Norden for ordet og tak for invitationen til at tale her i dag, omendskønt denne tale jo som det blev sagt skulle være holdt at Pia Dahl. Hun har imidlertid anmodet mig om at indlede – eller holde – talen, da hun ikke er så stærk i det dér med at tale til store forsamlinger. Hun er desuden meget optaget af egnens historie, og det var nok derfor, hun tog kontakt til mig.
KULSOEN
Der er mange myter om mig, og de fleste kender mig kun fra Carit Etlars roman om egnens Robin Hood, Gøngehøvdingen. Man diskuterer stadig, om jeg …”fik min velfortjente løn i form af en kniv i hjertet.” … Historien fortæller, at Ibs kniv fik mig til at udånde i sneen og dermed dø som den slette kvinde, jeg var.
Men andre fortæller, jeg godt nok blev fanget af Ib, båret bort på hans hest og redet ud til Klinten. Derude steg Ib af hesten med mig, KULSOEN, i sine arme. Han sagde:
”Nu skal regnskabets time stå, du skal bøde for al din ondskab, men Gud skal selv fuldbyrde dommen over dig.” Derefter satte han mig på en isflage, og lod mig sejle ud på havet.
Det er nu ca. 350 år siden, jeg sejlede ud på isflagen, og jeg er glad for at vende tilbage i dag, hvor I sender jeres HEKS til Bloksbjerg … så kan vi lige tale lidt om, hvad vi gjorde med HEKSENE i mine dage, og hvad I gør med jeres HEKSE i dag.
Man sagde om mig, at jeg var ondskaben selv, nærig og grisk. Mærkeligt, jeg ikke blev stemplet som HEKS, for det var netop ældre kvinder, enlige kvinder, fattige og forhutlede kvinder uden et godt netværk, som blev udsat for HEKSEanklage, tortureret og brændt på bål.
Måske var jeg dem alligevel lidt for snu …
Hvis man – på min tid - med sikkerhed ville undgå at blive udråbt som HEKS skulle man bare holde sig indenfor nogle ganske enkle regler, hør engang:
§
I samlivet med sin mand bør en kvinde være blufærdig, høflig, munter, renlig, ædru og smykke sig efter sin mands vilje, så at hun kan være ham til behag. Hun skal huske, at da hun førtes til sin mands hus, dækkede hun sit hoved som tegn på, at hun ville være under sin mands kommando, ikke ville lade sig se af andre eller smykke sig, så at andre kan få utugtig lyst til hende. Og når hendes mand indbyder gæster, da skal hun give til kende, at hun agter sin mand og ikke kaste blikke til enhver gæst som en gal ko … ”
HEKS.
”Heks”, véd I nok, betyder ”hegn”. Det er fordi hun sidder på et hegn, hun er en heks. I jeres dage sidder hun på resterne af hegnet, og I tror, det er et kosteskaft. Men det var det altså ikke hos os på min tid, - HEKSEN rider på HEGNET, dermed så vi, at hun var HEKS.
Faktisk var det den katolske kirke, som stod for hekseforfølgelserne i Europa. Men senere, på min tid, fulgte også den protestantiske kirke trop. HEKSE blev forfulgt i forskellige lande, af forskellige årsager og i forskelligt antal. HEKSENES tilståelser fremkom stort set altid under systematisk tortur og hvis jeres forskere i dag begynder at vurdere HEKSEprocesserne, vil de nå frem til, at det oftest var dommerne og bødlerne, der var perverse og forbryderiske.
Nu havde vi selvfølge helt andre normer og en helt anden virkelighed dengang, vi havde ikke
demokrati eller ytringsfrihed eller menneskerettigheder – sådan noget nymodens halløj fandtes slet ikke i vores sprog.
Faktisk var det således, at Luther, som er grundlægger af den kirke, der er jeres kulturfundament, betragtede kvinden som ”en stakkels tingest”/ ”den onde fjendes præstinde” og han sagde: ”Lad dem roligt føde sig til døde, det gør intet, derfor er de der.”
Og hvor den katolske kirke opererede med Gud Fader, Moder Maria, og Jesusbarnet … så røg moderrollen ud af den luthersk reformerede kirke, som må nøjes med en far og en søn, 2 voksne mænd, faktisk.
(”Citat”)
Forestillingen om HEKSE og trolddomskunster blev simpelthen indarbejdet i folks bevidsthed på min tid. Gennem prædikener lærte folk, at bag alt usædvanligt og skadeligt kunne der være trolddom. Man var på vagt overfor heksene, og kvinderne var udsat for et kæmpestort psykisk pres. Hvis kvinderne ikke i ét og alt rettede sig efter normerne, risikerede vi at få et dårligt rygte og i sidste ende at få en anklage for hekseri.
Derfor var jeg jo hamrende heldig, at jeg for mine ugerninger, bare blev sat ud på en isflage, så jeg kunne komme her tilbage til jer i dag, og fortælle jer alle de her ting.
Jeg kan ikke helt huske, om jeg blev født og opflasket til at være ondsindet, eller om jeg blev det på grund af vilkår, mit liv blev underlagt. Jeg havde en sløv stodder til mand, og jeg tror egentligt også, jeg kom til at slå ham ihjel. Men HEKS, det blev jeg aldrig, alligevel.
Kvinden.
På min tid talte man meget om kvindens ondskab, og et sted i en bog stod der skrevet:
”- Jeg ville hellere hvile sammen med en løve og en drage, end jeg ville holde hus sammen med en ondskabsfuld kvinde. - Al ondskabsfuldhed er kun småting i sammenligning med en kvindes ondskabsfuldhed. - Mænds mange begær fører dem til én eneste synd, men kvindens ene begær fører dem til alle synder, for roden til al kvindens ondskab er begærlighed. - En kvinde enten elsker eller hader, der er ingen tredje tilstand. Og kvindens tårer er et bedrag, for de kan komme fra sand til sorg, eller de kan være en fælde. - Når en kvinde tænker alene, tænker hun ondt.”
Det var i denne holdningskultur og betingelser, jeg blev KULSO … ikke fordi jeg vil forsvare mig, men måske bare forklare mig.
Nej, I skal lige høre denne her, også, altså udsagn om ”kvinden” fra min tid:
”Lad os betragte hendes gangart, holdning og vaner, i hvilken man ser tomhedens tomhed. Der er ingen mand, der har anstrengt sig så hårdt for at behage Gud, som en hvilken som helst kvinde anstrenger sig for at behage mænd med sin tomhed.”
Sådan!
I øvrigt mener jeg, jeg kan huske, den første hekseafbrænding i Danmark fandt sted i Stege… ha ha, hun blev da rigtigt stegt så!
Sankt Hans …
holder I her i Danmark, en sammensurium af gammel hedensk fest, hvor solen tilbedes, når I ser ildens flammer danse, hekseafbrændingerne fra min tid holdes i erindring: ”skaf det onde af vejen, så vi kan komme videre” alt sammen i Johannes Døberens hellige navn, Sankt Hans, - så er hedensk solhverv, ondskabens forsagelse og religionens velsignelse sikret, som en tre-i-én-fest.
Godt gået, men i virkeligheden kunne I holde 3 fede fester i stedet!
HEKSEgalskab / holocaust / forfølgelseshysteri
I siger og skriver så tit, at I vil ”lære af historien” … så gør det dog!
I min tid havde vi HEKSEtro og HEKSEgalskab. Jeres forskere er kommet frem til, at ca. 50.000 mennesker, flest kvinder, blev brændt i Europa efter forudgående systematisk tortur gennem ca. 250 år, styret af tåbelige ledere indenfor kirken, jurister og rigmænd. Flest kvinder – og få mænd – der tilhørte lavere sociale lag i samfundet, måske mennesker, der var anderledes, måske var de kreative og innovative. Men det kan da også være, nogle af dem var dumme og forbryderiske. Der var ”kun” tale om ca. 1000 hekseafbrændinger i Danmark.
Flere hundrede år efter lykkedes det en vis leder ved navn Hitler, at opildne en hel befolkning til forfølgelse af jøder og andre, der syntes at være ”anderledes”.
Kunne jeres psykologer ikke lige ta` og finde ud af, hvad det er for en ondskab, der kan gribe hele befolkninger og få dem til at stå for udryddelse af andre mennesker?
Hekseforfølgelser, jødeforfølgelser og andre forfølgelseshysterier i det hele taget. I må søren- suse-mig da kunne løse gåden og komme den dér grundlæggende ondskab til livs. I kan så mange ting i dag, så hvorfor ikke lige også det?
For resten er det sjovt at tænke på, at en af teorierne bag hekseforfølgelserne helt op i 1900tallet var, at de der kvinder var hysteriske. Men de kunne jo også være på stoffer. Eller de kunne være fattige oprørere mod den rige adel eller de nyrige borgere. De kunne også bare være uheldige. Helt frem til 1933 kan man læse om … at kvinder har større evne til at udtrykke deres følelser gennem kropssproget og derfor må kvindens sex-fortrængning altså føre til, at hun bliver en hysterisk heks…
Ja, på min tid hadede mænd på en underlig bagvendt måde kvinder – de ønskede måske ligefrem, de kunne undvære dem. Kvinderne var beskidte, lokkede dem, førte dem ud i synd. Livet ville være meget nemmere uden kvinder!
I dag?
Forleden lyttede jeg til en underlig tingest, som mange af jer finder gammeldags og uinteressant. Det var en radio.
Jeg hørte om en myreart et sted i verden, som kan reproducere sig selv gennem kloning, og derfor er denne myrearts hankønsvæsner blevet overflødige.
Aha, eftertanke!
Her i Danmark har I vist også i jeres Folketing besluttet at hjælpe enkønnede par til at få lavet børn med anonyme sæddonorer, således at børnene bliver snydt for nogensinde at få at vide, hvem der er deres far – det er vel nok tarveligt!
Det er et spørgsmål, om I gennem jeres videnskab og innovative tilgang til gensplejsning, kloning, kunstig befrugtning også på et tidspunkt kan undvære mændene. Så har I da lige pludseligt - og uden at tænke jer om - lavet jer en situation i løbet af små 400 år, der er ret så modsat fra problemerne på min tid.
Hvordan synes I lige selv, det går?
I dag brænder I ikke hekse på bålet. I udelukker dem, I ikke gider eller ikke kan forstå eller ikke bryder jer om, I udelukker dem fra fællesskaberne, men I brænder dem ikke. De bliver måske fyret, men de får nye chancer, og det er det, det handler om:
at få og tage chancer, at se muligheder, at brænde den indre ondskab, sende den til Bloksbjerg eller bare væk, og samtidig bevare den kloge, innovative, kreative, anderledes, dygtige, tillidsfulde indre HEKS, til glæde for jer selv og til nytte for jeres samfund.
Jeg synes, I skal fokusere på, at forskellighed er en kraftfuld og dynamisk faktor, der kan skabe både kreativitet og udvikling.
Forskellighed og nytænkning udfordrer jeres indgroede vaner og afslører ofte det, I ikke har været opmærksomme på tidligere.
Derfor skal I ikke sky menneskers forskellighed, og f.eks. anklage dem for at være hekse og sende dem bort, men tværtimod inkludere dem i jeres fællesskab.
Send din egen indre onde HEKS til Bloksbjerg eller Hekkenfeld men pas godt på din indre gode super-HEKS.
KULSOEN BLEV aldrig erklæret heks, så det er ikke KULSOEN, der skal med bålet til Bloksbjerg i aften, men til gengæld lover jeg, at jeg tager til Hekkendfeld senere på sommeren.
Jeg takker for ordet, og overlader Sankt-hilsenen til Pia Dahl:
Mange TAK for jeres opmærksomhed og rigtig god SANKT HANS fest til jer alle.
Hej!
... Bloksbjerg ligger i Tyskland og i mange år er danske HEKSE draget til HEKSEforsamling i Bloksbjerg. Andre HEKSE har holdt HEKSEforsamling i Hekkenfeld som jo ligger på Island.
KULSOENDer er mange myter om mig, og de fleste kender mig kun fra Carit Etlars roman om egnens Robin Hood, Gøngehøvdingen. Man diskuterer stadig, om jeg …”fik min velfortjente løn i form af en kniv i hjertet.” … Historien fortæller, at Ibs kniv fik mig til at udånde i sneen og dermed dø som den slette kvinde, jeg var.
Men andre fortæller, jeg godt nok blev fanget af Ib, båret bort på hans hest og redet ud til Klinten. Derude steg Ib af hesten med mig, KULSOEN, i sine arme. Han sagde:
”Nu skal regnskabets time stå, du skal bøde for al din ondskab, men Gud skal selv fuldbyrde dommen over dig.” Derefter satte han mig på en isflage, og lod mig sejle ud på havet.
Det er nu ca. 350 år siden, jeg sejlede ud på isflagen, og jeg er glad for at vende tilbage i dag, hvor I sender jeres HEKS til Bloksbjerg … så kan vi lige tale lidt om, hvad vi gjorde med HEKSENE i mine dage, og hvad I gør med jeres HEKSE i dag.
Man sagde om mig, at jeg var ondskaben selv, nærig og grisk. Mærkeligt, jeg ikke blev stemplet som HEKS, for det var netop ældre kvinder, enlige kvinder, fattige og forhutlede kvinder uden et godt netværk, som blev udsat for HEKSEanklage, tortureret og brændt på bål.
Måske var jeg dem alligevel lidt for snu …
Hvis man – på min tid - med sikkerhed ville undgå at blive udråbt som HEKS skulle man bare holde sig indenfor nogle ganske enkle regler, hør engang:
§
I samlivet med sin mand bør en kvinde være blufærdig, høflig, munter, renlig, ædru og smykke sig efter sin mands vilje, så at hun kan være ham til behag. Hun skal huske, at da hun førtes til sin mands hus, dækkede hun sit hoved som tegn på, at hun ville være under sin mands kommando, ikke ville lade sig se af andre eller smykke sig, så at andre kan få utugtig lyst til hende. Og når hendes mand indbyder gæster, da skal hun give til kende, at hun agter sin mand og ikke kaste blikke til enhver gæst som en gal ko … ”
HEKS.
”Heks”, véd I nok, betyder ”hegn”. Det er fordi hun sidder på et hegn, hun er en heks. I jeres dage sidder hun på resterne af hegnet, og I tror, det er et kosteskaft. Men det var det altså ikke hos os på min tid, - HEKSEN rider på HEGNET, dermed så vi, at hun var HEKS.
Faktisk var det den katolske kirke, som stod for hekseforfølgelserne i Europa. Men senere, på min tid, fulgte også den protestantiske kirke trop. HEKSE blev forfulgt i forskellige lande, af forskellige årsager og i forskelligt antal. HEKSENES tilståelser fremkom stort set altid under systematisk tortur og hvis jeres forskere i dag begynder at vurdere HEKSEprocesserne, vil de nå frem til, at det oftest var dommerne og bødlerne, der var perverse og forbryderiske.
Nu havde vi selvfølge helt andre normer og en helt anden virkelighed dengang, vi havde ikke
demokrati eller ytringsfrihed eller menneskerettigheder – sådan noget nymodens halløj fandtes slet ikke i vores sprog.
Faktisk var det således, at Luther, som er grundlægger af den kirke, der er jeres kulturfundament, betragtede kvinden som ”en stakkels tingest”/ ”den onde fjendes præstinde” og han sagde: ”Lad dem roligt føde sig til døde, det gør intet, derfor er de der.”
Og hvor den katolske kirke opererede med Gud Fader, Moder Maria, og Jesusbarnet … så røg moderrollen ud af den luthersk reformerede kirke, som må nøjes med en far og en søn, 2 voksne mænd, faktisk.
(”Citat”)
Forestillingen om HEKSE og trolddomskunster blev simpelthen indarbejdet i folks bevidsthed på min tid. Gennem prædikener lærte folk, at bag alt usædvanligt og skadeligt kunne der være trolddom. Man var på vagt overfor heksene, og kvinderne var udsat for et kæmpestort psykisk pres. Hvis kvinderne ikke i ét og alt rettede sig efter normerne, risikerede vi at få et dårligt rygte og i sidste ende at få en anklage for hekseri.
Derfor var jeg jo hamrende heldig, at jeg for mine ugerninger, bare blev sat ud på en isflage, så jeg kunne komme her tilbage til jer i dag, og fortælle jer alle de her ting.
Jeg kan ikke helt huske, om jeg blev født og opflasket til at være ondsindet, eller om jeg blev det på grund af vilkår, mit liv blev underlagt. Jeg havde en sløv stodder til mand, og jeg tror egentligt også, jeg kom til at slå ham ihjel. Men HEKS, det blev jeg aldrig, alligevel.
Kvinden.
På min tid talte man meget om kvindens ondskab, og et sted i en bog stod der skrevet:
”- Jeg ville hellere hvile sammen med en løve og en drage, end jeg ville holde hus sammen med en ondskabsfuld kvinde. - Al ondskabsfuldhed er kun småting i sammenligning med en kvindes ondskabsfuldhed. - Mænds mange begær fører dem til én eneste synd, men kvindens ene begær fører dem til alle synder, for roden til al kvindens ondskab er begærlighed. - En kvinde enten elsker eller hader, der er ingen tredje tilstand. Og kvindens tårer er et bedrag, for de kan komme fra sand til sorg, eller de kan være en fælde. - Når en kvinde tænker alene, tænker hun ondt.”
Det var i denne holdningskultur og betingelser, jeg blev KULSO … ikke fordi jeg vil forsvare mig, men måske bare forklare mig.
Nej, I skal lige høre denne her, også, altså udsagn om ”kvinden” fra min tid:
”Lad os betragte hendes gangart, holdning og vaner, i hvilken man ser tomhedens tomhed. Der er ingen mand, der har anstrengt sig så hårdt for at behage Gud, som en hvilken som helst kvinde anstrenger sig for at behage mænd med sin tomhed.”
Sådan!
I øvrigt mener jeg, jeg kan huske, den første hekseafbrænding i Danmark fandt sted i Stege… ha ha, hun blev da rigtigt stegt så!
Sankt Hans …
holder I her i Danmark, en sammensurium af gammel hedensk fest, hvor solen tilbedes, når I ser ildens flammer danse, hekseafbrændingerne fra min tid holdes i erindring: ”skaf det onde af vejen, så vi kan komme videre” alt sammen i Johannes Døberens hellige navn, Sankt Hans, - så er hedensk solhverv, ondskabens forsagelse og religionens velsignelse sikret, som en tre-i-én-fest.
Godt gået, men i virkeligheden kunne I holde 3 fede fester i stedet!
HEKSEgalskab / holocaust / forfølgelseshysteri
I siger og skriver så tit, at I vil ”lære af historien” … så gør det dog!
I min tid havde vi HEKSEtro og HEKSEgalskab. Jeres forskere er kommet frem til, at ca. 50.000 mennesker, flest kvinder, blev brændt i Europa efter forudgående systematisk tortur gennem ca. 250 år, styret af tåbelige ledere indenfor kirken, jurister og rigmænd. Flest kvinder – og få mænd – der tilhørte lavere sociale lag i samfundet, måske mennesker, der var anderledes, måske var de kreative og innovative. Men det kan da også være, nogle af dem var dumme og forbryderiske. Der var ”kun” tale om ca. 1000 hekseafbrændinger i Danmark.
Flere hundrede år efter lykkedes det en vis leder ved navn Hitler, at opildne en hel befolkning til forfølgelse af jøder og andre, der syntes at være ”anderledes”.
Kunne jeres psykologer ikke lige ta` og finde ud af, hvad det er for en ondskab, der kan gribe hele befolkninger og få dem til at stå for udryddelse af andre mennesker?
Hekseforfølgelser, jødeforfølgelser og andre forfølgelseshysterier i det hele taget. I må søren- suse-mig da kunne løse gåden og komme den dér grundlæggende ondskab til livs. I kan så mange ting i dag, så hvorfor ikke lige også det?
For resten er det sjovt at tænke på, at en af teorierne bag hekseforfølgelserne helt op i 1900tallet var, at de der kvinder var hysteriske. Men de kunne jo også være på stoffer. Eller de kunne være fattige oprørere mod den rige adel eller de nyrige borgere. De kunne også bare være uheldige. Helt frem til 1933 kan man læse om … at kvinder har større evne til at udtrykke deres følelser gennem kropssproget og derfor må kvindens sex-fortrængning altså føre til, at hun bliver en hysterisk heks…
Ja, på min tid hadede mænd på en underlig bagvendt måde kvinder – de ønskede måske ligefrem, de kunne undvære dem. Kvinderne var beskidte, lokkede dem, førte dem ud i synd. Livet ville være meget nemmere uden kvinder!
I dag?
Forleden lyttede jeg til en underlig tingest, som mange af jer finder gammeldags og uinteressant. Det var en radio.
Jeg hørte om en myreart et sted i verden, som kan reproducere sig selv gennem kloning, og derfor er denne myrearts hankønsvæsner blevet overflødige.
Aha, eftertanke!
Her i Danmark har I vist også i jeres Folketing besluttet at hjælpe enkønnede par til at få lavet børn med anonyme sæddonorer, således at børnene bliver snydt for nogensinde at få at vide, hvem der er deres far – det er vel nok tarveligt!
Det er et spørgsmål, om I gennem jeres videnskab og innovative tilgang til gensplejsning, kloning, kunstig befrugtning også på et tidspunkt kan undvære mændene. Så har I da lige pludseligt - og uden at tænke jer om - lavet jer en situation i løbet af små 400 år, der er ret så modsat fra problemerne på min tid.
Hvordan synes I lige selv, det går?
I dag brænder I ikke hekse på bålet. I udelukker dem, I ikke gider eller ikke kan forstå eller ikke bryder jer om, I udelukker dem fra fællesskaberne, men I brænder dem ikke. De bliver måske fyret, men de får nye chancer, og det er det, det handler om:
at få og tage chancer, at se muligheder, at brænde den indre ondskab, sende den til Bloksbjerg eller bare væk, og samtidig bevare den kloge, innovative, kreative, anderledes, dygtige, tillidsfulde indre HEKS, til glæde for jer selv og til nytte for jeres samfund.
Jeg synes, I skal fokusere på, at forskellighed er en kraftfuld og dynamisk faktor, der kan skabe både kreativitet og udvikling.
Forskellighed og nytænkning udfordrer jeres indgroede vaner og afslører ofte det, I ikke har været opmærksomme på tidligere.
Derfor skal I ikke sky menneskers forskellighed, og f.eks. anklage dem for at være hekse og sende dem bort, men tværtimod inkludere dem i jeres fællesskab.
Send din egen indre onde HEKS til Bloksbjerg eller Hekkenfeld men pas godt på din indre gode super-HEKS.
KULSOEN BLEV aldrig erklæret heks, så det er ikke KULSOEN, der skal med bålet til Bloksbjerg i aften, men til gengæld lover jeg, at jeg tager til Hekkendfeld senere på sommeren.
Jeg takker for ordet, og overlader Sankt-hilsenen til Pia Dahl:
Mange TAK for jeres opmærksomhed og rigtig god SANKT HANS fest til jer alle.
Hej!
... Bloksbjerg ligger i Tyskland og i mange år er danske HEKSE draget til HEKSEforsamling i Bloksbjerg. Andre HEKSE har holdt HEKSEforsamling i Hekkenfeld som jo ligger på Island.
onsdag den 24. juni 2009
tirsdag den 23. juni 2009
Første indlæg
Denne BLOG er helt ny.
Jeg glæder mig til at komme i dialog med vælgerne til det kommende kommunalvalg.
Herinde er det nemlig muligt at kommentere, de indlæg jeg laver.
Jeg glæder mig til at komme i dialog med vælgerne til det kommende kommunalvalg.
Herinde er det nemlig muligt at kommentere, de indlæg jeg laver.
Abonner på:
Opslag (Atom)
