I dag sender jeg et læserbrev til de lokale aviser vedr. en ny Lukkelov:
Læserbrev. Lukkelov. August 2009
Gækken er sluppet løs.
En ny LUKKELOV skal vedtages, og bekymringerne både for de små forretningers overlevelse og for en kirkelig søndagsfred er store.
Men gækken er allerede sluppet løs med de love og regler, vi har i dag, og med det samfund, vi lever i, 2009.
Jeg tror ikke, der er grund til bekymring.
Tag en tur til Hårbølle, Nyord, Borre og – ikke mindst – Bogø By, og bagefter til Stege og Præstø. Overalt ser man viljen til at gøre en forskel, til at sikre lokalområdernes trivsel og relevans gennem butikkernes tilstedeværelse. Man kan købe alt, hvad man har brug for lige fra dagligvarer, fine vine, bøger, modetøj, gummistøvler og handymandens byggematerialer. Og meget mere, for ikke at nævne caféerne, som ligger med udsigt over vand, på Bogø, i Præstø og på Møn.
Vi handler her, hvor vi bor, fordi vi kan lide det, ikke fordi vi er nødt til det, eller fordi vi ellers ville få dårlig samvittighed.
Selv er jeg barn af forældre med et stort engagement i detailbranchen og har således fået branchen og holdningerne ind med modermælken. Selvfølgelig er vilkårene anderledes her på egnen i 2009 sammenlignet med en trikotageforretning i Århus for 40 år siden, det er klart. Men det er ikke mit indtryk, at aktive forretningsfolk har brug for rammestyring for deres forretningsdrift.
Der er heller ikke grund til at nære bekymring for kirken, meditationen, det stille, det indadvendte – alle kan gå i kirke, der er stort set altid åbent. Om søndagen er der særlig god grund til at gå derhen for at høre Guds ord og jage stress og jag på porten.
Det er i bund og grund et spørgsmål om tillid.
Vi finder selv ud af det, der, hvor vi er, hvor vi bor, og i det liv, vi hver især lever.
Jeg køber den bedste kaffe her, hvor jeg bor, når der er åbent i butikken.
På http://piadahl.blogspot.com/ kan man læse om min holdning til andre emner, ligesom jeg meget gerne modtager indlæg med emner, som borgerne ønsker at debattere og få debatteret i forbindelse med valgkampen.
Pia Dahl
Kandidat i Vordingborg for Venstre
http://piadahl.blogspot.com/
lørdag den 15. august 2009
fredag den 14. august 2009
Læserbrev, maj 2009
Læserbrev, maj 2009
Kulturbro, erhvervsliv og udvikling.
Vordingborg Kommune har en unik chance for at sætte sit præg på begrebet ”Femern Bælt, den mentale bro” eller ”Femern Bælt, Kulturbro”.
Om ca. 10 år forventes det at broen over Femern Bælt er åben, og inden da har vi mulighed for at ”opdrage” såvel tyskere, skåninge, jyder som københavnere til at stå af motorvejen hos os for at nyde vores skønne natur, 385km kystlinie og vores helt fantastiske kulturhistorie. For at undgå at trafikken bare kører forbi os mellem København og Berlin/Hamburg, skal vi allerede nu gøre en stor indsats for at komme på landkortet som en centralt placeret kommune, og ikke som et udkantsområde eller slet og ret som en motorvejstrækning.
Vordingborg Kommune har både sekretariatsledelsen for Kulturregion Storstrøm og gode poster i Fonden Femern Bælt, og dermed er vejen banet til at tage førertrøjen på.
Vordingborg Kommune har ikke – som Herning Kommune – til hensigt at kunne ses fra månen, men vi skal både ses og opleves fra alle verdenshjørner, ligesom vi skal flyve højt og stort for at trække flere og mere erhverv til kommunen.
Vordingborg Kommunes økonomiske fremtid skal ikke udelukkende bestå af besparelser, men nok så meget af effektivisering og øgede indtægter.
Pia Dahl
Kandidat til Kommunalvalget
Opstillet for Venstre
Adelgade 41, 1.sal
4720 Præstø
Kulturbro, erhvervsliv og udvikling.
Vordingborg Kommune har en unik chance for at sætte sit præg på begrebet ”Femern Bælt, den mentale bro” eller ”Femern Bælt, Kulturbro”.
Om ca. 10 år forventes det at broen over Femern Bælt er åben, og inden da har vi mulighed for at ”opdrage” såvel tyskere, skåninge, jyder som københavnere til at stå af motorvejen hos os for at nyde vores skønne natur, 385km kystlinie og vores helt fantastiske kulturhistorie. For at undgå at trafikken bare kører forbi os mellem København og Berlin/Hamburg, skal vi allerede nu gøre en stor indsats for at komme på landkortet som en centralt placeret kommune, og ikke som et udkantsområde eller slet og ret som en motorvejstrækning.
Vordingborg Kommune har både sekretariatsledelsen for Kulturregion Storstrøm og gode poster i Fonden Femern Bælt, og dermed er vejen banet til at tage førertrøjen på.
Vordingborg Kommune har ikke – som Herning Kommune – til hensigt at kunne ses fra månen, men vi skal både ses og opleves fra alle verdenshjørner, ligesom vi skal flyve højt og stort for at trække flere og mere erhverv til kommunen.
Vordingborg Kommunes økonomiske fremtid skal ikke udelukkende bestå af besparelser, men nok så meget af effektivisering og øgede indtægter.
Pia Dahl
Kandidat til Kommunalvalget
Opstillet for Venstre
Adelgade 41, 1.sal
4720 Præstø
torsdag den 13. august 2009
I dagbladene er debatten om anonyme sæddonorer blusset op igen. Det er godt - allerede i 2006 gjorde jeg mig nogle tanker om dette spørgsmål og skrev dengang "Anklage". Jeg mener, enhver kvinde er sin egen beslutningstager, hun kan få børn med, hvem hun vil, og hun kan vælge at hemmeligholde faderens identitet, en sag mellem hende og hendes barn i givet fald. Hvis en kvinde ikke kan få børn - eller vil nyde samværet med en mand, for at opnå graviditet, - er kunstig befrugtning for mig o.k., men det er stadig kvindens eget valg og problem. Hun må selv finansiere, og barnet skal pr. lovgivning have mulighed for til hver en tid at finde sin egen komplette identitet.
Anklage.
Vi skriver det moderens år 2040.
I delstaten til Det forenede Europa, ”Danmark”, er der ca. 5000 af ”de kunstige”.
Disse børn og unge er næsten alle opfostret af lesbiske forældre som i 2006 pr. lov i den tidligere suveræne stat, Danmark, fik mulighed for at sætte børn i verden på statens regning ved anvendelse af anonymiseret sæd.
Indtil 2006 var det naturligvis også muligt at befrugte kvinder kunstigt, men det var da udelukkende et anliggende for moderen at stå til ansvar overfor sit eget barn, når barnets behov for at kende den anden genetiske halvdel af sin oprindelse gav sig til kende. Det var mødre, der ikke kunne befrugtes på naturlig vis.
Allerede dengang var det almindeligt kendt, at børn uden fædre på et eller andet tidspunkt viste stor interesse for at finde viden om deres biologiske far. Man producerede TV-serier med autentiske historier om voksne, der søgte deres fædre på hele kloden, om end disse fædre helt bevidst og af egen vilje havde forladt deres børn, mens de var ganske små.
På trods af alle disse følelsesladede tilkendegivelser besluttede det daværende ”Folketing” i den suveræne nation ”Danmark” at indføre en lov efter hvilken lesbiske par kunne få kunstig befrugtning.
Om det var populistiske medløbere, der var fascinerede af de dengang relativt nye teknologiske muligheder, eller det var manglen på vilje til at konsekvensbasere lovgivningen vides ikke. At mændene deltog i det, der siden hen skulle blive deres egen derout i forhold til patriarkatet og kernefamilien som børnenes base, forstår man jo ikke i dag, 34 år senere.
Men at ”de kunstige” i dag anklager beslutningstagerne for dengang pr. lov at blåstemple en sådan måde at stække deres eksistentielle vilkår på, det kunne man vel have forudset. Tidligere begrænsede anklagerne sig til at være anliggender mellem mødre og deres børn, men efter loven i 2006 blev alle borgere i det daværende demokrati ansvarlige for den såkaldt demokratiske beslutning.
”De kunstige” har nu oprettet en forening, som dels påtager sig at opsøge de enkelte folketingsmedlemmer, som stemte for beslutningen, men dem er der ikke mange tilbage af. Hensigten fra foreningens side er at stille disse tidligere MF`ere til ansvar.
Derudover er det foreningens hensigt at yde psykologhjælp til de hårdest ramte, som lider af arvelige sygdomme, der ikke kan belyses hensigtsmæssigt, samt de der simpelthen ikke kan acceptere, de ikke kender deres genetiske halvdel. Og sidst men ikke mindst er det foreningens opgave ved hjælp af forskning i de gamle elektroniske arkiver at forsøge at finde frem til ”de kunstiges” komplette slægtsforhold.
”De kunstige” anklager den gamle stat, Danmark, for den lov, der fratog dem deres eksistentielle ret til at kende deres aner.
Samtidig ser vi i dag med bange anelser de første frustrationer over risikoen for at biologiske halvsøskende mødes og avler børn med hinanden fordi de ikke kender deres aner.
2006
At forestille sig, der bag beslutningstagerne skulle være nogen, der har set deres eget barn opsøge en biologisk far for at få svar på personlige fundamentale spørgsmål er næppe muligt. De vil alle stå på anklagebænken om 34 år. Pia Dahl
Anklage.
Vi skriver det moderens år 2040.
I delstaten til Det forenede Europa, ”Danmark”, er der ca. 5000 af ”de kunstige”.
Disse børn og unge er næsten alle opfostret af lesbiske forældre som i 2006 pr. lov i den tidligere suveræne stat, Danmark, fik mulighed for at sætte børn i verden på statens regning ved anvendelse af anonymiseret sæd.
Indtil 2006 var det naturligvis også muligt at befrugte kvinder kunstigt, men det var da udelukkende et anliggende for moderen at stå til ansvar overfor sit eget barn, når barnets behov for at kende den anden genetiske halvdel af sin oprindelse gav sig til kende. Det var mødre, der ikke kunne befrugtes på naturlig vis.
Allerede dengang var det almindeligt kendt, at børn uden fædre på et eller andet tidspunkt viste stor interesse for at finde viden om deres biologiske far. Man producerede TV-serier med autentiske historier om voksne, der søgte deres fædre på hele kloden, om end disse fædre helt bevidst og af egen vilje havde forladt deres børn, mens de var ganske små.
På trods af alle disse følelsesladede tilkendegivelser besluttede det daværende ”Folketing” i den suveræne nation ”Danmark” at indføre en lov efter hvilken lesbiske par kunne få kunstig befrugtning.
Om det var populistiske medløbere, der var fascinerede af de dengang relativt nye teknologiske muligheder, eller det var manglen på vilje til at konsekvensbasere lovgivningen vides ikke. At mændene deltog i det, der siden hen skulle blive deres egen derout i forhold til patriarkatet og kernefamilien som børnenes base, forstår man jo ikke i dag, 34 år senere.
Men at ”de kunstige” i dag anklager beslutningstagerne for dengang pr. lov at blåstemple en sådan måde at stække deres eksistentielle vilkår på, det kunne man vel have forudset. Tidligere begrænsede anklagerne sig til at være anliggender mellem mødre og deres børn, men efter loven i 2006 blev alle borgere i det daværende demokrati ansvarlige for den såkaldt demokratiske beslutning.
”De kunstige” har nu oprettet en forening, som dels påtager sig at opsøge de enkelte folketingsmedlemmer, som stemte for beslutningen, men dem er der ikke mange tilbage af. Hensigten fra foreningens side er at stille disse tidligere MF`ere til ansvar.
Derudover er det foreningens hensigt at yde psykologhjælp til de hårdest ramte, som lider af arvelige sygdomme, der ikke kan belyses hensigtsmæssigt, samt de der simpelthen ikke kan acceptere, de ikke kender deres genetiske halvdel. Og sidst men ikke mindst er det foreningens opgave ved hjælp af forskning i de gamle elektroniske arkiver at forsøge at finde frem til ”de kunstiges” komplette slægtsforhold.
”De kunstige” anklager den gamle stat, Danmark, for den lov, der fratog dem deres eksistentielle ret til at kende deres aner.
Samtidig ser vi i dag med bange anelser de første frustrationer over risikoen for at biologiske halvsøskende mødes og avler børn med hinanden fordi de ikke kender deres aner.
2006
At forestille sig, der bag beslutningstagerne skulle være nogen, der har set deres eget barn opsøge en biologisk far for at få svar på personlige fundamentale spørgsmål er næppe muligt. De vil alle stå på anklagebænken om 34 år. Pia Dahl
mandag den 10. august 2009
Nu starter vi ...
Kære læsere på min BLOG.
I de kommende dage og uger lægger jeg visitkort rundt i hele kommunen. Her finder man min BLOGadresse og lidt efter lidt håber jeg, der opstår DEBAT på min BLOG frem til kommunalvalget d. 17.11.
Det er min hensigt stort set hver dag at kikke forbi på BLOG`en og lægge tanker og svar ind. Først har jeg lagt min tale fra Sankt Hans Aften ved Gåsetårnet i Vordingborg. Der følger flere generelle og efterhånden også LOKALE synspunkter.
VELKOMMEN fra Pia
I de kommende dage og uger lægger jeg visitkort rundt i hele kommunen. Her finder man min BLOGadresse og lidt efter lidt håber jeg, der opstår DEBAT på min BLOG frem til kommunalvalget d. 17.11.
Det er min hensigt stort set hver dag at kikke forbi på BLOG`en og lægge tanker og svar ind. Først har jeg lagt min tale fra Sankt Hans Aften ved Gåsetårnet i Vordingborg. Der følger flere generelle og efterhånden også LOKALE synspunkter.
VELKOMMEN fra Pia
Abonner på:
Opslag (Atom)
